Sorggruppe

Vi begynder en ny sorggruppe i Vetterslev i august. I gruppen taler vi om de fælles erfaringer, følelser, udfordringer og ikke mindst smerten ved at have mistet. Sorgen bliver en del af livet efter et tab, og det kan for mange være godt at tale med andre i samme situation. Sorggruppen er et fortroligt rum med tavshedspligt, og ledes af Conni Gosmer Schmidt, sognepræst og Inger Hald Nielsen, sygeplejerske.

Sorggruppen er for alle som lever med sorgen i sig efter at have mistet et menneske, der stod dem nært, og det er et tilbud til alle i Ringsted kommune, uanset bopæl. Vi mødes første gang tirsdag den 25. august kl. 19-21 i Laden i Vetterslev. Hvis du har mistet og overvejer, om det kunne være noget for dig, så ring til Conni på tlf. 2979 3053, så finder vi sammen ud af, om en gruppe er det rette for dig.